Arne Pension

Folk skal arbejde fordi samfundet har brug for arbejdskraft. Det mener erhvervslivet, det mener de borgerlige, det mener Statsministeren i sin nytårstale. Vi mangler hænder. Samtidig med at 20 års udlændinge politik har skræmt arbejdsdygtige fra andre lande væk.

Statens mål er vækst, så staten kan bruge flere penge/skattekroner på statens formål. Alle ønsker vækst, at tjene mere, kunne forbruge mere.

Folk er glade for deres penge, glade for at kunne forbruge.

Folk er fortryllet ind i den ide, at staten og samfundet kan sørge for den service i den offentlige sektor som folk gerne vil have, uden at de skal betale for det. Folk vil hellere have en ekstra flæskesteg eller lego til ungerne, end at betale det ekstra i skat der betyder deres far eller mor kan gå tidligere på pension.

Vi kærer os om hinanden.

Synes vi.

Er det et rigt samfund hvor alle køber IPhones 20, imens vores forældre eller bedsteforældre sidder og skider i bukserne på et plejehjem? Så kan vi jo belejligt beklage os over myndighedernes dårligdomme, det er jo staten, der skal tage sig af vores farmor, ikke os selv. Vi vil bare gerne købe vores store flatscreen TV, mobiler, udbygge garagen, og udestuen, den gode rødvin og restaurant besøg. Det er ikke vores ansvar at vores ældre ikke behandles godt, næh nej. det er statens ansvar. Lad os brokke os over staten.

Vi måler vores rigdom i penge, ikke i værdier. Politikerne, samfundet, alle og enhver måler vores rigdom i vores købekraft. Ikke i vores behandling af syge, ældre.

Vi tror, at alle samfundets problemer kan løses ved flere i arbejde.

Alle samfundets problemer bunder i den prioritet enhver dansker hver dag vælger. Vi vil ikke betale sygeplejersker en god løn, fair nok, så mangler vi 5000 af dem. Vi vil ikke betale for god ældrebehandling, fair nok, så sidder din bedstefar på et plejehjem og skider i bukserne og bliver skiftet 3 dage senere. Fair nok. Du vil hellere bruge penge på din cool bil, din cool mobil, dit nytårsfyrværkeri, for din bedstefar, han er jo statens ansvar, ikke dit.

I årtiers politisk debat synes alle politikere at have en løsning, men ingen ser det makro økonomiske perspektiv, du kan ikke både blæse, og have mel i munden. Du er nød til at vælge. Og Pt. vælger danskerne forbrug fremfor omsorg, samtidig med det er blændet ind i en idylisk ide om at samfundet skal tage sig af dem de elsker. Vi vil bare ikke betale for det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *